|
Resume af projektbeskrivelsen: Behandling af slidgigt i nakken med guldimplantation.
Guldimplantation er blevet anvendt af dyrlæger i USA siden sidst i 1970`erne. I Danmark begyndte dyrlæger at anvende behandlingen i 1987. Dyrlægernes resultater med guldimplantation viser en klar
virkning. Således kunne dyrlæge Jens Klitsgaard fra Aalborg rapportere, at 82 % af de hunde, der var blevet behandlet for symptomer på hofteledsdysplasi, opnåede symptomfrihed, bedømt ud fra deres
adfærd.
I foråret 1996 startede læge Hans Kryger Kjerkegaard at anvende behandlingen på mennesker. Guldimplantation anvendes især ved slidgigt i knæ, hofter, lænd og nakke.
Der foreligger nu en dobbelt blindet, randomiseret undersøgelser af effekten af guldimplantation på mennesker. Vi har med denne undersøgelse ønsket, at vise at guldimplantation er en mulighed for at
mindske og evt. helt fjerne smerterne hos patienter med smerter i nakke-skulder området forårsaget af slidgigt.
Én af de mest almindelige årsager til kroniske nakke-skuldersmerter er slidgigt i nakken.
Disse kroniske smerter fører ofte til nedsat livskvalitet og er ofte invaliderende.
Mange patienter forsøger flere forskellige behandlingsmuligheder uden at opnå varig bedring af deres smertetilstand. Medicinsk behandling er ofte den sidste mulighed, men mange af de benyttede tabletter
har bivirkninger.
Guldimplantation er en behandling, hvor der lægges små, 24 karat guldstykker ind i kroppen, tæt ved det smertevoldende led. Guldstykkerne indføres gennem kanyler. Behandlingen foregår i
lokalbedøvelse. Patienterne kan forlade klinikken umiddelbart efter endt behandling.
Guldimplantation er en skånsom behandling, og der er ikke oplevet bivirkninger ved behandlingen, som læge Hans Kryger Kjerkegaard på nuværende tidspunkt har foretaget på ca. 5000 patienter med
forskellige former for slidgigt.
Alle oplysninger vedrørende guldimplantation har været forelagt Sundhedsstyrelsen, som ikke har indvendinger over for anvendelse af denne metode.
Hidtidige erfaringer med guldimplantation viser, at mange af patienterne med slidgigt i nakken får deres smerter formindsket, eller bliver smertefrie.
I undersøgelsen er der indgået 46 patienter. Af disse har ca. halvdelen fået implanteret guld, mens den anden halvdel har gennemgået samme procedure, dog uden indlæggelse af guld. Efter længere end
et halvt år er effekten opgjort i de to grupper og sammenlignet statistisk.
Forsøget er et såkaldt dobbeltblindet forsøg, hvor hverken patient, operatør eller den læge, som foretager undersøgelsen i efterforløbet ved, om der er implanteret guld.
Projektet er godkendt af den Videnskabsetiske komite for Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands Amter.
RESULTAT :
I undersøgelsen indgik i alt 46 patienter.
Af disse faldt lodtrækningen sådan, at 22 patienter ikke fik implanteret guld. 2 patienter i denne gruppe oplyser, at de har haft god effekt af behandlinger.
24 patienter fik guldimplantation. I denne gruppe er der i dag 16 patienter, der fortæller at de har haft god effekt af behandlingen.
Der er således 9 %, der har positiv effekt i den gruppe, der ikke har fået guld.
Der er 66 %, der har positiv effekt i gruppen, der har fået guld.
|